Violinisten Julie Meile (DR Symfoniorkestret) og jeg har haft et fast samarbejde siden 1997, de senere år under navnet Den nordiske Duo. Duoens repertoire har været centreret om barokmusikken, bl. a. violinsonater af Johann Sebastian Bach, men også den tyske og danske romantik har været at finde på duoens koncertprogrammer.
Siden 2013 har duoen haft et fast samarbejde med Svend Rastrup Andersen, programmedarbejder DR P2 Musik, om koncerter med titlen ”I hælene på Bach”, der i ord og toner beskriver Johann Sebastian Bachs liv og musik.